Hvad skal jeg vide om det at blive ældre?

Worker

1: Aldring og arbejde

Hvad skal jeg vide om det at blive ældre?

Forskellige aspekter af aldring

Aldring er en kompleks og kontinuerlig proces som begynder med fødslen og ender med død. Det er en multi-dimensional proces af biologiske, psykologiske og sociale ændringer. En persons alder er normalt defineret ud fra år og måneder ( Den kronologiske alder er alderen på en person målt enheder (typisk år) fra fødsel til en given dato. ) men der er også andre aspekter i forhold til alder.

En person hvis kronologiske alder er 57 år, kan føle sig som en 50-årig ( Den psykologiske alder er hvor gammel du føler dig og opfører dig. Det er subjektivt og baseret på en persons selvopfattelse. ), være i form som en 45-årig ( Funktionel alder refererer til en persons funktionsniveau sammenlignet med andre på hans/hendes alder og med samme køn. ) og opføre sig som en 40-årig.

Ændringer, der opstår med alderen

Mennesker ændrer sig med alderen. Egenskaber som visdom, strategisk tænkning og evnen til at være velovervejet vil enten øges eller først opstå med alderen. Arbejdserfaring og ekspertise vil også akkumulere med alderen. På den anden side vil nogle funktionelle evner (hovedsagligt fysiske og sensoriske) svækkes som et resultat af den naturlige aldringsproces.

Aldersrelaterede ændringer i funktionelle evner er ikke ensartede, da de er påvirkede af adskillige faktorer såsom:

  • Miljømæssig eksponering, herunder arbejdsplads-eksponering
  • Arvelig disposition for sygdom
  • Livsstil (ernæring, fysisk aktivitet, tobak og alkohol)
  • Uddannelsesniveau og socioøkonomisk status samt
  • Køn.

Dette betyder, at der kan være betydelige forskelle i funktionelle evner mellem individer med den samme kronologiske alder.

Aldersbetingede ændringer og deres relevans for arbejdet

Som en del af aldringsprocessen opstår der ændringer i den funktionelle kunnen (såsom reduktion af muskelstyrke, ændringer af synet, huden, der bliver tyndere) hvilket kan indvirke på arbejdet.

Det næste tema giver yderligere information om aldersbetingede ændringer og deres konsekvenser for arbejdet. Her kan du også finde en oversigt over kontrolforanstaltninger, der kan implementeres med henblik på at eliminere eller minimere risici for ældre medarbejdere samt eksempler på fremgangsmåder, der kan hjælpe organisationer med at adressere aldersbetingede ændringer på arbejdspladsen.

Få mere at vide om sammenhængen mellem aldring og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt hvordan du kan bidrage til at skabe sådan en arbejdsplads.