Aldersprofilering

Aldersprofilering (eller: alderssammensætningsanalyse) bruges til at analysere den nuværende og fremtidige alderssammensætning i en organisation. Resultaterne skal analyseres i sammenhæng med arbejdet og dets krav samt HR-politik og planlægning i organisationen. (Kilde)

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering er en del af arbejdsmiljø-risikohåndteringen, som gør det muligt at identificere potentielle risici og farer som medarbejderne kan være udsat for og beslutte hvilke beskyttende og forebyggende tiltag det er nødvendigt at implementere. Det er en dynamisk proces som gør det muligt for organisationen introducere en proaktiv politik med henblik på håndtering af arbejdsmiljømæssige risici.  (Kilde)

Arbejdsevne

Arbejdsevne kan beskrives som balancen mellem den enkeltes ressourcer og de arbejdsrelaterede faktorer. Arbejdsevnen er også påvirket af miljøet uden for arbejdet. Personlige ressourcer inkluderer følgende elementer: (1) helbred og funktionelle evner; (2) kompetencer og evner; (3) værdier, attituder og motivation. Arbejdsrelaterede faktorer omfatter arbejdsindhold, arbejdsmiljø, arbejdsorganisering og lederskab. (Kilde)

Arbejdsrelateret stress

Mennesker oplever stress på arbejdspladsen når de opfatter, at der er en ubalance mellem kravene til dem på arbejdet og de fysiske og mentale ressourcer de har til rådighed til at klare disse krav. (Kilde)